Årsberetning for Etikgruppen 2014

Etikgruppen blev oprettet i 1999 ved generalforsamlingen med det formål, at udarbejde etiske retningslinjer for frivillige og ansatte i arbejdet med voldsramte og dermed kriseramte kvinder og deres eventuelle børn.
Endvidere tilrettelægger etikgruppen de obligatoriske oplæringskurser for både nye og erfarne krisevagter:

  • Aktiv lytning
  • Tavshedspligt
  • 1.-Hjælp og Brandbekæmpelse

Dertil kommer 3-4 relevante foredrag samt en årlig udflugt.

I 2014 har vi i gennemsnit været cirka 6 medlemmer med lidt tilgang og frafald. Vi har afholdt 10 møder à 1,5 til 2 timers varighed.

Efter mange års arbejde med etikgruppen, bl.a. med udarbejdelse af værdigrundlaget for Sønderborg Kvinde- & Krisecenter, forlod “vores mor”, Lene H. i august gruppen. Krisecentret skylder hende stor tak for alle de timer, hun har ledet etikgruppen.

I 2014 blev der afholdt:

  • 2 aftener med Aktiv lytning med en praktiserende psykolog som kursusleder.
  • En udflugt den 30.8. til Årø, hvor 30 medlemmer deltog. Det var samtidig en markering af Krisecentrets 30-års fødselsdag.
  • 4 foredrag og en hyggeaften:
    • “Færdselsregler” ved Tim Henriksen
    • “Etniske kvinders gennemslagskraft” ved Khaled Mustapha
    • “Paul er død – 1864” ved Flemming Nielsen
    • “Magtanvendelse” ved Wencke Svensson
    • “Hygge-bytte-tøj-aften”

Programmet for 2015 er lagt. Vi vil derfor få mere tid til etiske emner og diskussioner. Vi modtager meget gerne etiske problemstillinger fra alle grupper.