Årsberetning for Etikgruppen 2015

Etikgruppen blev oprettet i 1999 ved generalforsamlingen med det formål at udarbejde etiske retningslinjer for frivillige og ansatte i arbejdet med voldsramte og dermed kriseramte kvinder og deres eventuelle børn.

Endvidere tilrettelægger og afholder etikgruppen de obligatoriske oplæringskurser for både nye og erfarne krisevagter:

  • Aktiv lytning
  • Tavshedspligt
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse

Dertil kommer tre til fire relevante foredrag samt en årlig udflugt.

I 2015 har Etikgruppen haft seks medlemmer. Én afgang og én tilgang. Vi har afholdt 10 møder à ca. 2 timers varighed.

I 2015 blev der afholdt syv obligatoriske kurser i forbindelse med oplæring af nye krisevagtmedarbejdere og opfølgning af erfarne medarbejdere og en udflugt:

  • To aftener med Aktiv lytning med en praktiserende psykolog som kursusleder.
  • En aften med brandbekæmpelse hos Sønderborg Brand & Redning.
  • To aftener med tavshedspligt med en advokat fra Sønderborg.
  • To aftener med førstehjælpskursus med en professsionel instruktør.
  • En udflugt i september, hvor 25 medlemmer deltog. Turen gik til Christiansfeld med guide, der fortalte om Herrnhuterne. Derefter frokost og besøg hos en maler og en skulptør.

Der er afholdt tre foredrag:

  • “Usund afhængighed” om misbrug og pårørende.
  • “Psykologiske og psykiske syg-doms-karakteristika”.
  • “Om voldelige mænd og mande-krisecentret i Fredericia”

I april sendte Etikgruppen en opfordring ud til alle medarbejderne på Centret om at give os en meddelelse, hvis man stødte på etiske dilemmaer i forbindelse med arbejdet. Etikgruppen modtog både forslag til foredrag og etiske spørgsmål.

Etikgruppen leverer ikke anbefalinger eller facit, kun vurderinger, synspunkter og overvejelser. Herudfra må den enkelte tage sit eget etiske standpunkt. Det er både sjovt og spændende at arbejde med, og det førte til et kursus om etik og positiv kommunikation.

Etikgruppen ønsker sig yderligere tilgang til gruppen.

Med venlig hilsen
Etikgruppen