FN’s definition på hustruvold

Vold i parforhold forårsaget af manden mod kvinden omhandler handlinger og forsømmelser, der har taget form af fysiske overgreb så som at skubbe, klemme, spytte, sparke, ramme ud efter, slå med knytnæve, chokere, brænde, slå med kølle, stikke med kniv, smide med kogende vand eller syre og sætte ild til. (…)

Psykisk vold kan bestå i gentagne mundtlige overgreb og plagerier, indskrænkninger i og berøvelse af fysiske, finansielle og personlige ressourcer. Kontakt med familiemedlemmer og venner bliver kontrolleret.

Begrebet vold mod kvinder betyder enhver kønsbaseret voldelig handling, som resulterer i fysisk, seksuel eller psykologisk skade eller lidelse for kvinder, inklusive trusler om sådanne handlinger, tvungen eller vilkårlig frihedsberøvelse, enten i offentligheden eller i privatlivet.

Ovenstående er uddrag af FN’s definition på hustruvold.