Sig Det Til Nogen

Sig Det Til Nogen er et nyt ambulant tilbud hos Sønderborg Kvinde- & Krisecenter, som er målrettet kvinder fra 18 år, der er udsat for partnervold og bosat i Sønderborg Kommune.

Sig Det Til Nogen er et tilbud, hvor kvinder kan få støtte, rådgivning og samtaler uden nødvendigvis at skulle flytte på krisecenter. Det er muligt at være anonym i forløbet, dog skal man kunne fremvise billed-ID med postnummer som dokumentation for bopæl i Sønderborg Kommune.

Tilbuddet er udelukkende for kvinder bosat i Sønderborg Kommune og har til formål at styrke tidlig indsats, forebyggelse og støtte til kvinder, der lever med eller har levet med vold i nære relationer.

Tilbuddet er forankret på Sønderborg Kvinde- & Krisecenter og er etableret for en treårig periode med støtte fra byrådet i Sønderborg Kommune, der dermed styrker indsatsen mod partnervold lokalt.

Tilbuddet henvender sig også til pårørende fra 18 år til kvinder, der er udsat for partnervold, samt kvinder som har været udsat for vold inden for det seneste år.

Sig Det Til Nogen åbner som det ottende tilbud på landsplan med Danner Krisecenter som projektkoordinator.

Få mere information om projektet på sigdettilnogen.dk. Kvinderne kan kontakte Sig Det Til Nogen direkte på mail: SDTN@kvindekrisecenter.dk eller via telefon: 74 42 05 28.