VISION
Vi vil tilbyde et trygt sted, hvor flest mulige voldsramte kvinder og deres børn bliver styrket i deres selvstændighed og bliver i stand til at skabe et liv uden vold.
MISSION
Vi skaber tryghed, styrke og muligheder for voldsramte kvinder og deres børn og arbejder forebyggende for en fremtid uden vold i nære relationer.
VÆRDIER
Sikkerhed
Sikkerhed er grundlaget for alt, hvad vi gør.
Hvordan mener vi det?
Ved at prioritere sikkerhed højest, skaber vi trygge rammer for alle i Sønderborg Kvinde- & Krisecenter. Det gælder voldsramte kvinder og deres børn, fagpersoner og frivillige. Den oplevede sikkerhed danner fundamentet for tillid, trivsel og personlig udvikling.
Faglighed
Høj faglighed sikrer den bedste støtte til kvinder og børn i krise.
Hvordan mener vi det?
Vi styrker kontinuerligt fagligheden hos fagpersoner, ledelse, frivillige og bestyrelse. Vi lærer sammen og udvikler løbende fagligheden gennem målrettet uddannelse, kurser, faglige oplæg og erfaringsdeling. Dermed bygger vores indsats altid på den nyeste viden og holder et højt fagligt niveau. Det er den bedste støtte vi kan give til kvinder og børn i krise.
Selvstændighed
Som uafhængigt krisecenter tager vi ejerskab til gavn for fælles mål.
Hvordan mener vi det?
Vores selvstændighed gør os handlekraftige og fleksible. Vi tager ansvar for vores drift og vores fremtid. Alle aktører i organisationen – fra fagpersoner og frivillige til bestyrelse – arbejder selvstændigt og påtager sig ansvar, så vi sammen sikrer et bæredygtigt fundament. Vi bidrager hver især aktivt og arbejder selvstændigt, samtidig med at vi har blik for fællesskabet og helheden.
Fællesskab
Vi tror på styrken i fællesskab.
Hvordan mener vi det?
Ved at løfte i flok skaber vi synergi og bedre resultater. Vi står sammen om opgaven og fællesskabet, uanset om man er fagperson, frivillig, leder eller medlem af bestyrelsen. Vi deler ansvaret og skaber et stærkt fællesskab gennem samarbejde og respekt for hinandens roller. Med alles bidrag kan vi sammen gøre en forskel og skabe reel forandring.