Under et ophold på krisecenter vil det være naturligt, at du genoptager dit arbejde/uddannelse og dine børn deres skoler/daginstitutioner. Under opholdet har du ansvaret for dine egne børn.
Det er en god ide at medbringe skiftetøj, udetøj, hjemmesko, fodtøj, toiletsager, briller, børns sovedyr, skoletasker, madkasser, saftflasker, livsvigtig medicin, personlige papirer, mv.
Sammen med andre kvinder kommer du til at forsøge at få en god hverdag, hvor børnene er meget i centrum. Der bliver ofte planlagt udflugter til skov, strand og kulturelle steder. Beboerne skiftes til at tilberede aftensmad til hinanden og hjælper med indkøb og rengøring.
Gæster er velkomne på besøg om dagen, men kan ikke overnatte. Den person, der har medvirket til, at du har søgt husly på Centret, er dog uønsket som gæst.
Hvad koster opholdet?
Der fastsættes årligt en opholdstakst pr. døgn, som betales af din oprindelige opholdskommune.
I henhold til § 109 i lov om social service udgør din egenbetaling kr. 97,30 pr. døgn i 2024.
Centret kan derudover fastsætte betaling for kost og vask. Du betaler selv for personlige fornødenheder.
Hvis du vil vide mere, se Kvalitetsstandard